Advanced Interdisciplinary Research on Organisational Development
Hos forskningssektionen AIROD forsker vi bl.a. i, hvordan digitalisering og bæredygtighed forandrer virksomheder, organisationer og samfund. Vores forskning handler ikke kun om teknologien, men også om de processer, valg og strategier, der følger med, når nye digitale løsninger og grønne krav skal ind i hverdagen. Vores styrke er vores tværfaglige tilgang, hvor forskere med forskellige fagligheder arbejder sammen om de samme problemstillinger med hver deres vinkel. Det giver en helhedsforståelse af, hvordan teknologi, organisation, mennesker og markeder spiller sammen i praksis.
Digitalisering og grøn omstilling er nogle af de gennemgående temaer i vores forskning. Begge kræver, at organisationer gentænker processer, teknologier, strategier og måder at samarbejde på. For at forstå, hvordan det sker, arbejder vi ud fra tre perspektiver.