Medlemmerne af AIROD-sektionen repræsenterer forskellige forskningsområder, som forenes gennem fælles fokus på organisations- og forretningsudvikling.
Derved giver medlemmernes forskellige discipliner samlet set et stærkt forskningsbaseret fundament af praktisk relevans for private eller offentlige virksomheder, som arbejder med organisations- og/eller forretningsudvikling.
De vigtigste forskningsområder, der i øjeblikket er repræsenteret i gruppen, omfatter (men er ikke begrænset til):
AIROD søger at forstå individets rolle i organisationen og i forretningsudviklingsprocesserne. Dette udmøntes i forskning inden for HR og ledelse i relation til udvikling af organisationen og/eller forretningen. Et andet forskningsfelt er kreativitet samt hvilken rolle den individuelle og kollektive kreativitet spiller i organisations- og forretningsudvikling. Endelig forsker AIROD i brugerinddragelse under udviklingen af nye produkter og services.
AIROD’s forskning fokuserer på organisationen som analyseenhed ud fra flere forskellige vinkler. Én vinkel fokuserer på finansiering og risikostyring. Et andet perspektiv er på det intra-organisatoriske setup af multinationale selskaber og spredte organisatoriske strukturer i virksomheder. En tredje vinkel vedrører organisationens forsyningskæde. Endelig er AIROD interesseret i en øget forståelse af åben innovation, samarbejde mellem organisationer samt økosystemer.
AIROD’s forskning er forankret i en ambition om at forstå, hvad udviklingen af organisation eller forretning betyder for markedet. Derfor har sektionsmedlemmernes forskning fokus på marketings rolle, når nye produkter og services udvikles. I dette marketingfokus indgår også fokus på de udfordringer, som globaliseringen giver under en forretningsudviklingsproces. Som en konsekvens heraf er en orientering mod forretningsmodellering og innovation af forretningsmodeller et centralt element i sektionens forskning.
Teknologi, og ofte digital teknologi, er en fællesnævner for forskningsaktiviteterne hos AIROD. Teknologi skal forstås bredt som både en facilitator af og som et mål for forskningen i sektionen. Forskellige teknologier binder de øvrige dele af menneske-organisation-markedstrekanten sammen. AIROD’s forskning beskæftiger sig ikke med teknologi i sig selv, men snarere de teknologibaserede forretningsmuligheder og udfordringer i forhold til udviklingen af nye produkter og services.