Forskningsfokus

Medlemmerne af AIROD-sektionen repræsenterer forskellige forskningsområder, som forenes gennem fælles fokus på organisations- og forretningsudvikling.

Derved giver medlemmernes forskellige discipliner samlet set et stærkt forskningsbaseret fundament af praktisk relevans for private eller offentlige virksomheder, som arbejder med organisations- og/eller forretningsudvikling.

De vigtigste discipliner, der i øjeblikket er repræsenteret i gruppen, omfatter (men er ikke begrænset til):

M E N N E S K E R


AIROD søger at forstå individets rolle i organisationen og i forretningsudviklingsprocesserne. Dette udmøntes i forskning inden for HR og ledelse i relation til udvikling af organisationen og/eller forretningen. Et andet forskningsfelt er kreativitet samt hvilken rolle den individuelle og kollektive kreativitet spiller i organisations- og forretningsudvikling. Endelig forsker AIROD i brugerinddragelse under udviklingen af ​​nye produkter og services.

O R G A N I S A T I O N


AIROD’s forskning fokuserer på organisationen som analyseenhed ud fra flere forskellige vinkler. Én vinkel fokuserer på finansiering og risikostyring. Et andet perspektiv er på det intra-organisatoriske setup af multinationale selskaber og spredte organisatoriske strukturer i virksomheder. En tredje vinkel vedrører organisationens forsyningskæde. Endelig er AIROD interesseret i en øget forståelse af åben innovation, samarbejde mellem organisationer samt økosystemer.

M A R K E D


AIROD’s forskning er forankret i en ambition om at forstå, hvad udviklingen af organisation eller forretning betyder for markedet. Derfor har sektionsmedlemmernes forskning fokus på marketings rolle, når nye produkter og services udvikles. I dette marketingfokus indgår også fokus på de udfordringer, som globaliseringen giver under en forretningsudviklingsproces. Som en konsekvens heraf er en orientering mod forretningsmodellering og innovation af forretningsmodeller et centralt element i sektionens forskning.

T E K N O L O G I


Teknologi, og ofte digital teknologi, er en fællesnævner for forskningsaktiviteterne hos AIROD. Teknologi skal forstås bredt som både en facilitator af og som et mål for forskningen i sektionen. Forskellige teknologier binder de øvrige dele af menneske-organisation-markedstrekanten sammen. AIROD’s forskning beskæftiger sig ikke med teknologi i sig selv, men snarere de teknologibaserede forretningsmuligheder og udfordringer i forhold til udviklingen af nye produkter og services.