Kun 25 ph.d.-studerende fra Europa er så heldige at kunne deltage i EIT Global Food Venture Programme, og en af disse er Dafni-Despoina Avgoustaki fra Institut for Forretningsudvikling og Teknologi på Aarhus BSS, Aarhus Universitet i Herning. Som den eneste repræsentant for et dansk universitet vil Dafni-Desponia Avgoustaki gennem de næste ni måneder modtage en-til-en mentoring, mødes med diverse investorer og besøge Munchen, Israel, Silicon Valley og Paris.