Tæt på virksomheder lyder enkelt. Det er det ikke.

På AU Herning har Anders Frederiksen brugt 15 år på et spørgsmål, der kun er blevet mere aktuelt: Hvordan kommer forskning og virksomheder tæt nok på hinanden til, at begge bliver klogere? Som forsker og siden institutleder på Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ved Aarhus BSS har han erfaret, at det er sværere, end det lyder. Men også, at der er meget at hente, når det lykkes.

AU Foto: Liv Rohde

For omkring 15 år siden stod Anders med et valg. Han var vendt hjem til Danmark efter flere år i udlandet. Skulle han fortsætte forskerkarrieren på universitetet? Eller skulle han ud i industrien?

Som forsker havde han altid interesseret sig for virksomheder og arbejdet med data derfra. Så da han hørte om universitetsmiljøet i Herning og det tætte samarbejde med erhvervslivet, blev han nysgerrig.

”Jeg havde hørt, at miljøet i Herning var tæt på industrien, og så tænkte jeg, at det skal da prøves af,” fortæller han. 

Det blev til en stilling som professor og siden jobbet som institutleder. Men det, der trak ham til Herning dengang, er stadig det, der driver ham i dag. 

”Det, der motiverer mig, er at skabe værdi for det samfund, vi er en del af. At komme ud og tale med virksomheder om de problemer, de står med, og se, hvordan vi som universitet kan bidrage og samtidig skabe ny viden.”

Et problem er ikke et forskningsspørgsmål

Det lyder enkelt at bringe forskning og virksomheder tæt på hinanden. Find en virksomhed. Find en forsker. Sæt dem omkring samme bord. Sådan fungerer det bare sjældent.

”Virksomheder kommer ikke nødvendigvis med et forskningsspørgsmål. De kommer med noget, der driller. En teknologi, de gerne vil have mere ud af. Data, de ikke ved, hvordan de kan bruge. En proces, der kan gøres bedre. Eller en idé, der måske kan udvikles til ny forretning,” fortæller Anders.

Nogle af de problemer kan blive til forskning. Andre egner sig bedre til et studenterprojekt. Og nogle hører måske slet ikke hjemme på et universitet. 

”Hvis en virksomhed har et problem, og vi kan sætte os ned og sige, at om 200 arbejdstimer har vi svaret, så ville jeg kalde det en konsulentopgave,” siger han. 

For ham bliver det først rigtig interessant, når svaret ikke allerede findes. Når virksomhedens problem gemmer på et spørgsmål, der kan skabe ny viden. 

Tillid tager tid

For at få øje på det spørgsmål skal forskeren tæt på. 

”Jeg har brug for dialogen med virksomhederne for at kvalificere de forskningsspørgsmål, jeg stiller. Det er vigtigt for mig at arbejde med problemstillinger, der har bid i det samfund, vi er en del af.”

Det har Anders selv oplevet gennem sin forskning i personaleøkonomi. Her har adgang til virksomhedsdata blandt andet gjort det muligt at undersøge, hvordan medarbejderes performance, produktivitet og karriere understøttes af incitamenter. Men den slags adgang kommer ikke af sig selv.

”Det tager tid at lære en virksomhed og dens udfordringer at kende. Det kræver tillid, hvis døren skal åbnes til viden og data. Og så skal både forskeren og virksomheden acceptere, at vi ikke nødvendigvis ved på forhånd, hvad der kommer ud af samarbejdet. Det er også det, der gør det svært, interessant og til forskning.”

Da forskerens modeller mødte virkeligheden

Anders kom til Herning som forsker. At han senere skulle stå i spidsen for sit eget institut, var ikke en del af planen. Og for en professor, der forsker i mennesker, incitamenter og organisationer, blev lederjobbet lidt af et realitetstjek.

”Allerede fra dag ét fandt jeg ud af, at der var dimensioner i mine modeller, som ikke helt matchede kompleksiteten i den virkelige verden,” siger han og griner.

En styrke, der kan bringes mere i spil

De mange års erfaringer med at komme tæt på virksomhederne og forstå deres situation vil Anders gerne bringe endnu mere i spil. Blandt andet gennem Manufactory på AU Herning, et vækstteknologicenter, hvor virksomheder og forskere arbejder tæt sammen om konkrete produktionsudfordringer.

Virksomhedernes udfordringer passer sjældent ind i én faglig kasse. Og derfor ser han et stort potentiale i at koble instituttets relationer til erhvervslivet med andre fagligheder på Aarhus BSS og på tværs af Aarhus Universitet.

”Vi har opbygget nogle processer og en struktur for at samarbejde med virksomheder. Men der kan sagtens være problemstillinger, hvor vi har brug for kolleger, som er mere tekniske end os, eller som kommer med andre perspektiver fra andre dele af universitetet,” fortæller han.

Også de studerende skal tæt på

Når Anders skal pege på noget, han er særlig stolt af, vender han tilbage til de studerende. Hvert år arbejder omkring 500 studerende fra instituttet sammen med mere end 250 virksomheder som en del af deres uddannelse.

”Det giver virksomhederne nye perspektiver, og de studerende får lov til at prøve deres faglighed af på noget, der faktisk betyder noget for en virksomhed. Nogle gange fører det videre til praktik, studiejob eller et job bagefter. Den kobling mellem vores uddannelser og virksomheder er jeg stolt af, at vi har fået til at lykkes.”

Stadig på vej

Nu fylder Anders 50. Og når han ser tilbage på årene i Herning, er det ikke titler eller tal, han fremhæver.

”Det har været utrolig berigende at være med til at bygge et institut op sammen med de mennesker og studerende, der er her, men lige så meget for at kunne bringe instituttet og Aarhus Universitet i spil i det samfund, vi er en del af. Og jeg føler stadig, at vi er på en udviklingsrejse, som kun lige er begyndt.”