Vi skal handle nu hvis vi vil begrænse klimaforandringerne
Hvis verden skal nå sit mål om at holde den globale temperaturstigning på højst 2 grader celsius, er der brug for drastiske ændringer på alle områder nu, og de skal ske samtidigt, udtaler forskere ved universiteterne i Aarhus, Sussex, Manchester og Oxford. De står bag en ny undersøgelse publiceret i tidsskriftet Science, hvor de kommer med deres bud på, hvilke ændringer, der skal til.
Da verdens ledere underskrev klimaaftalen i Paris 2015, var et af hovedpunkterne at holde jordens temperaturstigning på under 2oC. For at nå dette mål er det nødvendigt med et totalt stop for brugen af drivhusgasser inden for elektricitet, transport, varme, industri, skovbrug og landbrug over hele verden. Men på trods af den hastige vækst inden for bæredygtig produktion af elektricitet går udviklingen stadig alt for langsomt og er alt for ukoordineret.
Indsatsen skal speedes op og koordineres
”Ændringerne sker ikke hurtigt nok. Vi skal bevæge os meget hurtigere mod en Co2-besparende verden, hvis vi vil nå målet om højst to graders temperaturstigning, for slet ikke at tale om halvanden grad”, siger professor Benjamin Sovacool fra Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus BSS og fortsætter:
”Dernæst er det også et problem, at mange energi- og klimaforskere kun fokuserer på en enkelt brik i det Co2-besparende puslespil, når der er så mange faktorer, der spiller ind og skal spille sammen”, siger Benjamin Sovacool.
Sammen med kollegaer fra Manchester og Oxford står Benjamin Sovacool bag en ny tværfaglig undersøgelse, som giver fire anbefalinger til, hvad der skal gøres. Undersøgelsen er netop publiceret i Science og præsenterer en ‘socioteknisk’ tilgang, som forklarer alle de forskellige drivkræfters samspil, hvordan de kan forstærke hinanden, og hvordan overgangen til nedsat Co2-udledning kan gøres hurtigere:
1: Fokusering på socio-tekniske systemer i stedet for individuelle systemer
Vil man skabe en forandring, er det nødvendigt at samtænke alle de faktorer, der har betydning for at nå målet. Hvis målet er, at vi skal køre i elbiler i stedet for benzindrevne biler, så er det ikke nok kun at producere elbiler, der skal også laves politiske tiltag for at gøre det nemmere at få bilerne, der skal ske en påvirkning af den enkeltes holdning, der skal arbejdes på infrastruktur, markedet, lovgivningen og meget andet og alle disse ting skal tænkes ind på en gang.
2. Samtænkning af de teknologiske systemer
Det handler både om at finde nye måder at gøre tingene på, men også at kombinere den viden, vi har og tænke hele vejen rundt. Skal forbruget af elektricitet sænkes, er det ikke nok, at der sker en udvikling inden for solceller, vindmøller, bioenergi osv., der skal fx også tænkes i, hvordan man opbevarer energien. Derudover skal der lovgives på området, så her har de enkelte landes regeringer og virksomhederne meget at skulle have sagt.
3. Befolkningen skal motiveres positivt, og virksomhederne skal have hjælp
Det er ikke nok at informere om nødvendigheden af at skabe forandring. For at motivere befolkningen skal de økonomiske, sociale og kulturelle fordele ved de nye miljøtiltag omtales positivt. Forandringerne kan ikke lade sig gøre, hvis ikke befolkningen er med. Dernæst skal virksomhederne have støtte til at kunne udvikle miljørigtige løsninger. Det kan også være med til at påvirke klimapolitikken. Det har fx haft betydning for USAs og Kinas holdning til miljø, at virksomheder med en grøn profil har udviklet solcelleteknologien.
4. Ud med det gamle for at få plads til det nye
Det er lige så vigtigt at udfase eksisterende systemer som at finde nye måder at gøre tingene på. Når man udfaser, giver det nemlig plads til nye og mere miljøvenlige løsninger. Fx besluttede EU Kommissionen i 2009 at udfase elpærerne, hvilket gjorde, at folk var nødt til at ændre deres forbrug. Det samme skal ske i forhold til brugen af benzin-og dieselbiler, og på det område har Frankrig og Storbritannien allerede planer om en udfasning inden 2040.
Hele studiet vil være tilgængeligt online på hjemmesiden for tidsskriftet Science fra torsdag den 21. september.
Fakta
Målet fastlagt i Paris-aftalen i 2015 er at begrænse den globale temperaturstigning til højst 2oC. For at nå det mål har Det Internationale Energiagentur og International Renewable Energy Agency foreslået, at Co2-udledningen topper i 2020 og nedsættes med mere end 70% over de næste 35 år. Det kræver en tredobling af energieffektiviteten om året, en modernisering af alle bygninger, at 95 % af al elektricitet skal produceres af Co2-besparende kilder i 2050 og et næsten totalt skifte til elbiler.
Yderligere oplysninger
Pressekontakt: James Hakner | Media Relations Manager | +44 1273 877966 | press@sussex.ac.uk
Professor Frank Geels fra University of Manchester,
Professor Nick Eyre fra University of Oxford, End Use Energy Demand Champion for UK Research Councils energiprogram
Professor Benjamin K. Sovacool fra University of Sussex og Aarhus BSS, Aarhus Universitet
Om Centre on Innovation and Energy Demand (CIED)