Forskningsnyhed

Ny forskning: Du bliver påvirket af dine kollegers forbrug

Et 12-årigt forskningsprojekt ved Aarhus Universitet i Herning viser, at vi vil købe og eje det samme som vores kolleger, og deres dyre vaner har indflydelse på vores privatforbrug. Den nye viden kan bidrage til fremtidens finanspolitiske beslutninger.

Forskningsresultatet kan være en vigtig brik i udarbejdelsen af fremtidens politiske beslutninger eller i forståelsen af, hvorfor mennesker har en bestemt forbrugeradfærd. Foto: Pixabay

Har din kollega skruet godt op for sit privatforbrug, er du tilbøjelig til at følge efter hjemme ved dig selv.

Det viser ny forskning fra Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ved Aarhus Universitet.

Her har man i mere end 12 år undersøgt forbrugsmønstre hos ansatte på danske arbejdspladser i samarbejde med forskere fra Stanford University samt Universitetet i Geneve, og det ambitiøse forskningsprojekt er kommet frem til, at menneskers forbrug i høj grad bliver påvirket af kollegerne på arbejdspladsen.

Professor Anders Frederiksen ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi har været en af hovedaktørerne på det mangeårige projekt, som har titlen ”Consumption Network Effects.”

Han forklarer, at mennesker i større grupper altid vil påvirke hinanden i en eller anden grad, men det overraskende ved den nye forskning er, at folks sociale interaktion med kollegerne på jobbet har en udslagsgivende betydning for privatforbruget.

”Økonomer kalder fænomenet keeping up with the Joneses-effekten, hvor mennesker via forbrug ønsker at signalere den samme sociale status som andre. Gennem livet bruger vi en stor del af vores tid på arbejdspladsen, og vores forskning viser, at det er her, retningen for forbrugeradfærd i mange tilfælde bliver dannet,” siger Anders Frederiksen.

Fakta:

Anders Frederiksen
  • Professor i forretningsøkonomi og økonomi ved Aarhus Universitet
  • Institutleder ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet
  • Centerleder for Center for Corporate Performance ved Copenhagen Business School
  • Har tidligere været tilknyttet Princeton University og Stanford University

I det omfattende studie har forskerne kunne se, at kolleger med de samme forbrugsvaner ofte bliver tiltrukket af de samme virksomheder, og at deres forbrug ofte bliver påvirket af de samme ydre omstændigheder, f.eks. reklamer eller en igangværende højkonjunktur. Men det helt særlige ved den nye forskning er, at den viser, at en anselig del af påvirkningen af forbrugeradfærden sker gennem kollegerne.

”Folk ønsker simpelthen at holde trit med deres kollegers privatforbrug, og derfor tilpasser de deres forbrugsmønstre til kollegernes forbrugeradfærd,” siger Anders Frederiksen.

For at påvise at kolleger påvirker hinandens forbrug, har forskerne benyttet registerdata fra Danmarks Statistik, som i forbindelse med forskningsprojektet også har stået for indsamlingen af tusindvis af spørgeskemaer fra danskere, som er blevet spurgt til deres forskellige forbrugsvaner.

Undervejs har forskerne afvist en lang række forklaringer én for én og kan derfor præcist sige, at det er keeping up with the Joneses-effekten og ikke andre omstændigheder, der er årsag til de ensartede forbrugsmønstre blandt kolleger på samme arbejdsplads.

Ifølge Anders Frederiksen kan forskningsresultatet være en vigtig brik i udarbejdelsen af fremtidens politiske beslutninger eller i forståelsen af, hvorfor mennesker har en bestemt forbrugeradfærd.

”Vi skal have et fornuftigt perspektiv på vores forbrug gennem hele livet, men når vi bliver påvirket af kolleger, kan det lede til overforbrug eller et skævvredet forbrug hen imod luksusvarer,” siger professoren.

Adfærden kan betyde, at folk gældsætter sig eller ikke får sparet nok op til alderdommen. Derfor er det vigtigt at forstå mekanismerne bag menneskers forbrugeradfærd, særligt når det kommer til finanspolitiske beslutninger, mener Anders Frederiksen.

”Et politisk tiltag, der har til hensigt at dæmpe eller booste forbruget i økonomien, vil have en større effekt, hvis man forstår, hvilke forbrugerpåvirkninger som er i spil,” siger han.

Læs mere om forskningsprojektet her

Fakta:
Keeping up with the Joneses

En engelsk talemåde som beskriver, at folk altid ønsker at eje de samme dyre genstande og gøre de samme ting som deres kolleger, venner eller naboer, fordi de er bekymrede for at miste deres plads på den sociale rangstige.

Termen er i dag adopteret af moderne økonomer som en af forklaringerne på, hvorfor conspicuous consumption (eng. 'iøjnefaldende forbrug') finder sted hos mennesker. Begrebet betegner forbruget af varer med det formål at signalere en bestemt livsstil eller social status til omverdenen

Mere information:
Anders Frederiksen, professor og institutleder ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ved Aarhus Universitet i Herning, tlf. 6162 0207, afr@btech.au.dk

Rasmus Eriksen, presse- og kommunikationskonsulent ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet, tlf. 2515 1297, rasmuseriksen@au.dk
 

Bag om forskningen Aarhus BSS deklarerer forskningsnyheder i overensstemmelse med Aarhus Universitets retningslinjer for ansvarlig forskningsformidling
Studietype:Forskning
Eksterne samarbejdspartnere:Stanford University og Universitetet i Geneve.
Ekstern finansering:Det spanske Ministerie for Økonomi og Konkurrencevne, The Swiss Notional Science Foundation, EU, The National Science Foundation m.m. Læs uddybning her.
Interessekonflikt:Ingen
Videnskabelig artikelDe Giorgi, G., Frederiksen, A. & Pistaferri, L., Consumption Network Effects, jan. 2020, I: The Review of Economic Studies. 87, 1, s. 130-163. https://doi.org/10.1093/restud/rdz026
Metode:For at påvise hovedeffekten (at der er en peer-effekt, dvs. at kollegaer påvirker hinandens forbrug) har forskerne brugt registerdata fra Danmarks Statistik. Og da de efterfølgende skulle afdække mekanismerne (altså forklare, hvad årsagen til peer-effekten er), brugte de spørgeskemaer indsamlet af Danmarks Statistik, som omhandler tusindvis af danskeres forbrug af forskellige varetyper. Forskerne har undervejs afvist en lang række forklaringer én for én og kan derfor præcist sige, at det er keeping ud with the Joneses og ikke andre mekanismer, der er årsag til peer-effekten.

I begyndelsen af projektet var det ikke indlysende, at man kunne påvise en peer-effekt, og om man kunne kende forskel på de tre årsagsmekanismer. Men i de data, forskerne havde adgang til, så de, at de kunne bruge de omfattende datasæt og netværksstrukturen i data til at finde en betydelig peer-effekt samt finde ud af, om det var mekanisme 1, 2 eller 3, der er årsag til, at kollegaer påvirker hinandens forbrug.

Netværksstruktur dækker over det faktum, at man har tætte kolleger og knapt så tætte kollegaer – så hvem, der påvirker vores adfærd, afhænger af, hvor tæt vi er forbundet med dem.
Efterfølgende simulerede forskerne diverse politikker, der påvirker borgernes forbrug. I disse simulationer ses vigtigheden af netværksstrukturen, da resultaterne er meget forskellige i toppen og bunden af forbrugsfordelingen. Først gav de 10 pct. ekstra til forbrug i toppen af forbrugsfordelingen og fandt ud af, at de dynamiske effekter var forholdsvis små, fordi netværket i toppen er temmeligt lukket. Tilførte man i stedet 10 pct. til en tilfældig gruppe på tværs af forbrugsfordelingen, så forskerne større effekter, da netværket er mere åbent, og gør man det samme i bunden, ser man den største effekt, fordi netværket i bunden er mest åbent.