Forsker ved AU i Herning får kæmpe EU-bevilling til at undersøge alternative klimaløsninger

Det Europæiske Forskningsråd tildeler den prestigefyldte ERC Synergy bevilling på 70 mio. kr. til et forskningsprojekt ledet af professor Benjamin Sovacool ved Aarhus Universitet i Herning. Bevillingen skal bruges til at undersøge alternative løsninger på den globale opvarmning.

03.11.2020 | Rasmus Eriksen

Billede af professor Benjamin Sovacool.

”Dette projekt kan have indflydelse på den globale klimapolitik de næste 50 år,” ” siger professor Benjamin Sovacool. Foto: Jonathan Browning

Alternative teknologier til at bekæmpe den globale opvarmning skal undersøges til bunds i stort forskningsprojekt ved Aarhus Universitet.

Projektet, der ledes af Benjamin Sovacool ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi i Herning, har netop modtaget det prestigefyldte ERC Synergy Grant fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) på næsten 70 mio. kr. til at kaste lys over nye teknologier i klimakampen.

Målet er at gøre verdens politikere og beslutningstagere i stand til at bruge alternative teknologier effektivt i forsøget på at stoppe den globale opvarmning.

”Det er formentligt for sent at lovgive sig ud af klimaforandringerne, og der investeres langt fra hurtigt nok i bæredygtige energiformer til, at det gør nogen reel forskel. Derfor er vi nødt til at kigge på mere radikale løsninger,” siger Benjamin Sovacool, der skal lede det omfattende projekt de kommende seks år.

”Dette projekt kan have indflydelse på den globale klimapolitik de næste 50 år,” understreger forskeren.

Kontroversiel teknologi skal under lup
Forskningsprojektet, som udføres i samarbejde med to andre europæiske topforskere, kommer til at have fokus på to områder, nemlig Negative Emissions Technologies (NETs) og den kontroversielle geoengineering-teknologi. 

Førstnævnte handler om at trække CO2 ud af luften, hvor den mest velkendte tilgang er noget så basalt
som genplanting af træer. Geoengineering er derimod en mere ekstrem teknologi, hvor man går ind og ændrer eller modificerer selve jordkloden eller dens atmosfære til at bedre kunne modstå klimaforandringer.

I den kuriøse ende af geoengineering taler man om at sende milliarder af spejle 1,5 millioner kilometer ud i rummet. Spejlene skal reflektere solens stråler, så de aldrig rammer jordkloden. I den mere håndholdte version af teknologien arbejder man bl.a. med forslag om gødskning af verdenshavene med jernsulfat, så havet kan optage mere CO2 fra luften eller spredning af svovlpartikler i atmosfæren, så en del af sollyset tilbageholdes.

”Der er tale om yderliggående løsninger, der enten kan redde planeten eller måske totalt ødelægge den,” siger Benjamin Sovacool.

Målet for projektet er derfor at lave et videnskabeligt gennembrud på området, forklarer han.

”Teknologierne skal tages seriøst, fordi de kommer til at udvikle sig meget de næste fem år. Jo mere vi ved om dem nu, jo bedre kan beslutningstagere regulere dem både nationalt og globalt,” siger Benjamin Sovacool.

Ifølge den seneste udmelding fra FN’s Klimapanel skal der også tages helt nye midler i brug, hvis menneskeheden skal forhindre en global klimakatastrofe. Løsninger som vindenergi, solceller eller lovgivning om CO2-udledning kan ikke længere afværge temperaturstigningen tids nok, og derfor efterlyser Klimapanelet radikalt alternative teknologier.

Billede af professor Benjamin Sovacool


Pionerforskning skal vise vejen
Forskningsprojektet bliver det første til at undersøge Negative Emissions Technologies i sin helhed, mens der er tale om decideret pionerarbejde, når geoengineering for første gang bliver genstand for en forskningsmæssig undersøgelse.

”Vi er ikke kun interesserede i selve teknologierne. Vi vil undersøge alt omkring dem. Lige fra de politiske holdninger, investerings- og innovationsmulighederne, til det sociale aspekt, og hvordan teknologierne kan have indflydelse på arbejdsmarkedet, fattigdommen og selv lovgivning. Ingen af disse aspekter er blevet undersøgt grundigt før,” siger Benjamin Sovacool.

Særligt geoengineering er en vigtig teknologi at få grundigt belyst, mener forskeren, fordi teknologien udover at have store konsekvenser for jordkloden, f.eks. også kan blive mobiliseret og bruges aktivt i krigsførelse.

Konturerne til dette kunne omfatte et tænkt scenario, hvor f.eks. Nordkorea ville true sine naboer i syd med at blokere alt sollys med hjælp fra geoengineering-teknologi.

Alvoren ved teknologien stod også klart, da en selvudnævnt geoingeniør for nogle år siden dumpede 100 tons jernsulfat i havet ud for Canadas kyst og skadede havets økosystem.

Det næste store marked

Selv om det står klart, at de nuværende bæredygtige teknologier langt fra er nok i klimakampen, så er der dog meget, som vi stadig kan lære af f.eks. vind- og solenergi, mener Benjamin Sovacool.

”I projektet kommer vi til at se historisk på industrien inden for vedvarende energi for at få en forståelse af, hvordan innovationshastigheden har været, og hvad der har ligget til grund for den,” siger han.

Samtidig forventer forskeren, at de virksomheder, som i dag er førende i vindenergi, kommer til at tage de nye teknologier til sig, da de allerede besidder meget at den teknologiske viden, der kræves for at skabe innovation inden for feltet.

”Disse teknologer bliver det næste store investeringsmarked. Det vil være naturligt, at virksomheder som Vestas og Siemens Gamesa kommer til at skabe meget af innovationen inden for dette felt,” siger Benjamin Sovacool.

Fakta om forskningsprojektet
  • Den seneste FN-klimaaftale sigter mod at holde den globale temperaturstigning langt under 2 ° C.
 
  • For at nå dette mål er Negative Emissions Technologies såsom fjernelse af drivhusgasser kritisk vigtige, da de kan opsamle kuldioxid (CO2) fra atmosfæren og opbevare det sikkert.
 
  • En anden vigtig teknologi er geoengineering, en type klimateknik, hvor f.eks. sollys reflekteres for at begrænse eller vende den globale opvarmning.
 
  • Forskningsprojektet, som er finansieret af ERC Synergy Grant, har til formål at identificere, hvordan, hvor og hvornår beslutningstagere og politikere skal bruge disse teknologier effektivt.
 
  • Tidligere forskning i disse teknologier vedrører kun teknisk-økonomiske aspekter og sjældent deres sociale, juridiske, politiske og endda etiske dimension. Det nye projekt vil udfylde dette hul og give et presserende tværfagligt og holistisk perspektiv på teknologierne for at forstå, hvordan de kan implementeres i den krævede skala.
 
  • Forskningsprojektet ledes af professor Benjamin Sovacool ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ved Aarhus Universitet og har modtaget 9.2 mio. euro fra ERC.
 

Forskningsnyhed