I udviklingen af nye strategier på el-området er det vigtigt, at politikere og andre relevante aktører bliver klogere på, hvordan de såkaldte prosumers kan integreres effektivt på elmarkedet.  Og hvor og hvordan skal det foregå? – det kommer to forskere med deres bud på i form af tre scenarier.

”Fremtiden på elmarkedet afhænger af, hvordan prosumerne struktureres. Hvis de struktureres godt, kan prosumermodellerne muliggøre, at man kan skelne mellem kvalitetsbehov og den helt centrale elforsyning (dvs. til vigtige områder som for eksempel centrale datacentre og alarmcentraler mv.) ved lokalt at levere energi af høj kvalitet,” forklarer professor Benjamin Sovacool fra Institut for Forretningsudvikling og Teknologi på Aarhus BSS. 

Derudover kan handel med såkaldte ”prosumption-tilbud” være med til at åbne op for lokale energiselskaber og fremme udviklingen af nye virksomheder og aftaler mellem forskellige stakeholdere, der slår private og fælles ressourcer sammen til fordel for den enkelte, lokalsamfundet og det bredere samfund.

Der er en række farer forbundet med ikke at gentænker elsektoren og gruppen af prosumere optimalt, som det er nødvendigt fra politisk hold at overveje konsekvenserne af:

”Hvis elsektoren struktureres dårligt, kan det være en trussel mod energinettets driftssikkerhed og fjerne følsom privatsikkerhed i en sådan grad, at prosumer-revolutionen ikke kommer nogen til gode”, siger professor Benjamin Sovacool. 

En forsimplet implementering baseret på ønsketænkning kan rent faktisk resultere i, at elmarkedet falder sammen. Det kan have store konsekvenser for bæredygtighed, den magtfulde forbruger og nytænkningen af energi. Han mener derfor, det er nødvendigt med et mere velfunderet teknologisk perspektiv, når elsektoren skal gentænkes.

Tre scenarier for fremtidens elmarked

Professor Benjamin Sovacool ser tre mulige scenarier for det fremtidige elmarked:

1.       Samling af prosumere i såkaldte ledningsnet:
Væksten på prosumer-området kombineret med ændringerne på elmarkedet giver nye muligheder for synergier via såkaldte ledningsnet, som giver prosumerne fordele i form af en højere grad af selvbestemmelse og flere muligheder for opbevaring af el (fx i batterier, biler, som solenergi eller i husholdningsapparater). Derudover er ledningsnettene også mere brugbare, når det gælder sol- og vindenergi. På den ene side er der altså mulighed for, at de enkelte prosumere selv administrerer deres energiproduktion og -forbrug. På den anden side er der mulighed for at samle dem i ledningsnet, hvor de ikke længere er passive, men derimod supplerer eller tilmed konkurrerer med traditionelle energifirmaer.

2.       Datanet:
Dette er en meget ustruktureret måde at samle prosumere på, som for det meste opstår nedefra og op. Man kan sammenligne det med de modeller, der fx bruges hos Airbnb eller Uber, idet modellen giver mulighed for, at producenterne og brugerne af elektricitet kan købe og sælge elektricitet direkte af og til hinanden mod betaling af et administrationsgebyr. Det findes der fx eksempler på i Holland, hvor datanettet ”Vandebron” har oprettet en platform, hvor man kan købe og sælge grøn elektricitet direkte af en lokal bonde.

3.        Lokale grupper af prosumere:
En tredje mulighed ligger et sted midt i mellem de to øvrige, idet den er mere organiseret end datanet-modellen, men mindre struktureret end ledningsnet-modellen.  Det drejer sig om lokale grupperinger af prosumere, som med al sandsynlighed kan fungere i moderne bymiljøer, hvor grupperne kan administrere deres energibehov på en effektiv og dynamisk måde.

Fakta
Professor Benjamin Sovacool har samarbejdet med professor Yael Parag fra School of Sustainability, Interdisciplinary Center i Israel.

Yderligere oplysninger

Professor Benjamin Sovacool

Institut for Forretningsudvikling og Teknologi

Mail: benjaminso@btech.au.dk

Telefon: +45 87 16 69 15

Mobil: 30 32 43 03