210 nye dimittender springer ud

Flaget var hejst og den store sal var pyntet med grene og blomster. Fredag den 26. juni 2015 var der sommerdimission på Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, hvor 210 dimittender fejrede færdiggørelsen af deres uddannelser. Familie, venner, undervisere og virksomhedsledere var mødt op for at fejre dem.

Sommerdimission 2015 i HerningInstitutleder Jacob Kjær Eskildsen bød velkommen, og formanden for det Eksterne Råd, Helge Sander, holdt årets festtale. Her lagde han vægt på, at instituttets kernekompetencer inden for erhvervsøkonomi, ingeniørvidenskab og krydsfeltet derimellem bliver mere og mere efterspurgte i erhvervslivet og blandt kommende studerende. Ansøgningerne til uddannelser ved Aarhus Universitets
inInstitutleder Jacob Eskildsenstitut i Herning ser ud til at fortsætte den stigende tendens fra sidste år.

Dimittenderne Steven Krogsdal Sørensen og Rasmus Andersen, som begge har læst BDE og cand.polyt. holdt årets dimittendtale:

De talte om den følelsesmæssige rejse, det er at være studerende med op- og nedture, bekymringer og Sommerdimission 2015 i Herningglæder, men også om den ballast, de har fået med sig både fra universitetet og fra deres samarbejde med erhvervslivet. Alt sammen noget, der har bidraget til, at de i dag føler sig godt rustet til det arbejdsliv, de skal i gang med.

Det er ikke nemt at befinde sig uden for København og Aarhus og stadig tiltrække unge, dygtige studerende – men det er netop, hvad man gjort i Herning. Sådan sagde Per Baltzer Overgaard, professor og prodekan for forskning og talent på Aarhus BSS. Institut for Forretningsudvikling og Teknologi har udviklet sig positivt de seneste år, hvilket også har betydet, at det stadig er et velfungerende og attraktivt uddannelsessted, hvor de unge gerne vil studere.            

Følgende dimittendpriser blev uddelt ved sommerdimissionen

  • Bedste opgave på ICM: Manja Meister. Prisoverrækker: Eva Sørum, på vegne af Hans Foxbys Fond                        
  • Bedste opgave på HA/HAib: Rasmus Jørgensen/Kenneth Krøjgaard Lehrmann. Prisoverrækker: Inger Mørch Hauge, på vegne af Hans Foxbys Fond
  • Sommerens kandidatpris: Patrick Aagaard Andersen/Skirmantas Letukas. Prisoverrækker: Jacob Kjær Eskildsen, på vegne af HHI-Fonden Herning Håndværker og Industriforening
  • IDA – Ingeniørprisen (inkl. TD): Thomas Brinch Boll. Prisoverrækker: Johan Larsen, IDA
  • Årets sommerdimittend: Skirmantas Letukas. Prisoverrækker: Niels Viggo Malle, Handelsbanken og Wojciech Zmijski, SAA

Udover dimissionen fredag var der torsdag eftermiddag en dimission for dimittender fra HD-uddannelsen og diplomuddannelsen i ledelse samt for BTECH’s forretningsingeniører på Navitas i Aarhus.