Skive Kommune indtræder i universitetssamarbejde

Skive Kommune har besluttet at indtræde i det kommunesamarbejde, som eksisterer omkring AU Campus Herning.

27.02.2017 | Mikkel Nørgaard

Gennem de seneste år har der været et tæt samarbejde mellem AU Herning og kommunerne i Struer, Holstebro, Ringkøbing‐Skjern, Ikast‐Brande og Herning, og samarbejdet bliver nu udbygget med endnu en kommune.

Som en konsekvens af Skive Kommunes indtræden i samarbejdet bliver kommunens borgmester Peder Chr. Kirkegaard nu medlem af Eksternt Råd ved AU Campus Herning. Rådet får yderligere to nye medlemmer: direktør ved TV MidtVest Lone Sunesen, Holstebro, og erhvervsmanden og håndboldformanden i Skjern, Carsten Thygesen.

Tidligere direktør for TV MidtVest Ivar Brændgaard er udtrådt i forbindelse med sin fratræden fra jobbet i Holstebro. Desuden er tidligere videnskabsminister Helge Sander, Herning, blevet genudpeget som formand for Eksternt Råd. En post han har bestridt siden Rådets oprettelse for tre år siden.

Læs mere om Eksternt Råd

 

 

 

Offentligheden/ Pressen