Om Aarhus BSS Career & Alumni Herning

Vores mission er at understøtte, etablere og udvikle samarbejder mellem erhvervsliv og Institut for Forretningsudvikling og Teknologis (BTECH) studerende for at skabe regional vækst.

Aarhus BSS Career & Alumni er etableret for at give virksomheder en hurtig og let adgang til et samarbejde med Aarhus BSS's studerende og dimittender. En slags one stop shopping, hvor virksomhederne kan komme ind for at drøfte muligheden for et samarbejde med universitetet om f.eks. studenterprojekter, studiejob, praktikforløb eller jobtilbud efter den afsluttende eksamen.

Når studerende overvejer at starte deres karriere, vil der være et behov for relevante forbindelser med erhvervslivet. Aarhus BSS Career & Alumni giver vejledning til studerende med kontakter til virksomheder, der er interesseret i samarbejde med ambitiøse studerende eller dimittender fra BTECH.

Studerende fra BTECH vil med deres faglige, kulturelle og sproglige indsigt være attraktive for virksomheder, der fokuserer på internationale markeder. Det er den studerendes viden og engagement, der lægger den første sten på deres vej mod succes. Lad Aarhus BSS Career & Alumni hjælpe med at opbygge den!

Aarhus BSS Career & Alumni arrangerer konferencer og coaching møder, hvor studerende vil være i stand til at opnå de færdigheder og kundskaber, der er nødvendige for et vellykket fremstød mod arbejdsmarkedet. Vi ønsker at sikre, at studerende præcis ved, hvad de skal gøre, og hvordan det skal gøres.

Succesfuldt samarbejde mellem studerede og virksomheder er vores succes. Et af vores mål er at samarbejde med så mange virksomheder, studerende og kandidater som mulig.

Vi ses

Aarhus BSS Career & Alumni
Institut for Forretningsudvikling og Teknologi
Birk Centerpark 15
7400 Herning
Lige bag receptionen (lokale 8001-1005)