Succes med snus

Med tanke på at snus i Danmark ikke er udbredt og noget endda er forbudt, har mange sikkert været skeptiske, da brødrene Marc og Patrick tilkendegav, at de ville starte en virksomhed der skulle producere snus.

 

Markedet for snus i Danmark er stadig lille, bl.a. fordi vi ikke har tradition for snus og fordi det kun er tilladt at sælge løs snus. Succesen skal derfor primært findes i den store mængde snus, V2 Tobacco eksporterer til bl.a. Norge, Sverige og Japan.

 

Marc og Patrick importerer både dåser, maskiner og tobak fra Østen og forarbejder det hjemme i Silkeborg. De har fremstillet deres eget mærke kaldet Offroad som kan købes i forskellige tobaksforretninger herhjemme.

Løst, fast og rygning

 

V2Tobacco sælger både løs snus, hvor man former snusen til en kugle, som herefter placeres under overlæben og portionsnus som er snus pakket i små poser klar til brug. På den måde undgår brugeren at få fingrene klistret til.

 

Den amerikanske forening for kræftundersøgelse mener, at snus er sundere end rygning og anser derfor snus som et bedre alternativ end cigaretter. Hertil kommenterer Patrick, at "man kan undre sig over, hvorfor løs snus er lovligt og ikke portioner. Politisk set burde de politiske partier være interesseret i at mindske skaderne fra rygning ved at tilbyde et rigtigt alternativ til rygerne".

 

Den snusfornuftige forretning går så godt i dag, at V2 Tobacco nu har 7 ansatte.

 

Besøg V2 Tobacco på www.v2tobacco.dk