Ph.d.-studerende vil gøre alternativ landbrugsmetode til en god forretning og redde verdensskovene

Forskning i alternativ landbrugsmetode fik græske Dafni Avgoustaki til Aarhus Universitet i Herning. Med udgangspunkt i sit ph.d.-projekt har hun nu startet en virksomhed, som skal gøre ’vertical farming’ til en bæredygtig forretning. Virksomheden vil fremme plantedyrkning i verdens storbyer.

I 2026 forudser markedsfremskrivninger, at vertical farms omsætter for 80 mia. kr. globalt, hvilket betyder, at markedet vil vokse med næsten 25 pct. de næste fem år. Foto: Rasmus Eriksen

I kampen for at skabe et effektivt landbrug, der hverken udpiner landbrugsjorden, udrydder verdensskovene eller belaster klimaet, er der inden for de seneste år opstået en form for plantedyrkning, der tager landbruget ind i byerne.

Begrebet hedder ’vertical farming’, og nu får den alternative landbrugsmetode en hjælpende hånd fra landbrugsingeniør og ph.d.-studerende Dafni Avgoustaki ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ved Aarhus Universitet.

Hun har i forbindelse med sit ph.d.-projekt startet virksomheden Verde Cube, som har udviklet en digital løsning til at effektivisere plantedyrkningen i vertical farming, der i sin grundidé handler om at dyrke afgrøder indendørs via kunstigt lys, som bliver styret af højteknologiske datasystemer for at sikre en effektiv høst.

”Med løsningen er vi kommet et skridt tættere på at gøre vertical farming til en god forretning. Samtidig understøtter vi bæredygtig, effektiv og lokal fødevareproduktion,” siger Dafni Avgoustak.

Agerdyrkning i storbyerne
Som koncept er vertical farming opstået som et modsvar på, at en stadig større andel af verdens befolkning får vanskeligere adgang til friske fødevare bl.a. i storbyerne. Samtidig bliver det sværere at finde nye landbrugsarealer til at brødføde en stadig stigende verdensbefolkning, og det sætter bevarelsen af verdensskovene under pres pga. skovrydning.

Vertical farming flytter afgrøderne ind i byerne. Her dyrkes de ofte i enorme væksthuse, hvor afgrøderne stables oven på hinanden i mange lag.

LED-lys er den eneste lyskilde i dyrkningsprocessen. Derfor er strømforbruget den største udfordring, som afholder metoden fra at være mere konkurrencedygtig og klimavenlig end f.eks. traditionel agerdyrkning.

Videnskabelige undersøgelser har dog vist, at kun seks pct. af det tilgængelige sollys, som afgrøder udsættes for under konventionel landbrugsdyrkning, er nok til at skabe færdigmodne fødevarer.

”Der er derfor et stort potentiale i at forstå planternes trivsel og vækst i vertical farming, så man kan holde belysningen på et minimum og reducere energibehovet,” siger Dafni Avgoustaki.

Med den viden in mente udviklede hun sit ph.d.-projekt, der har betydet, at hun i dag driver Verde Cube ved siden af sin forskning.

Den nystartede virksomhed tilbyder et digitalt værktøj til ejere af vertical farms, der kan optimere et høstudbytte med næsten 30 pct. og reducere strømforbruget med mere end 20 pct. Samtidig garanterer Verde Cube et bedre produkt med mere smag og kulør. Elregningen bliver også reduceret, da den digitale løsning automatisk skifter til den strømleverandør, der er billigst på et givent tidspunkt, hvilket kan give besparelser på op til 50 pct.


Markedsledende i Skandinavien
I første omgang er det Verde Cubes mål at blive markedsledende på de nordiske markeder, hvor stadig flere vertical farms ser dagens lys.

”Her findes nogle af verdens bedst udviklede energinet, og det giver os mulighed for at opnå det fulde potentiale med vores løsning, mens vi fortsat kan udvikle på teknologien,” siger Dafni Avgoustaki.

Den løsning, som Verde Cube tilbyder, kan også benyttes i industridrivhuse, som bliver drevet af kunstigt lys. Denne produktionsmetode benyttes særligt i den blomstrende cannabisindustri, som bl.a. har taget fart i Danmark de seneste år.

Potentialet for Verde Cubes forretning er da også stort. I 2026 forudser markedsfremskrivninger, at vertical farms omsætter for 80 mia. kr. globalt, hvilket betyder, at markedet vil vokse med næsten 25 pct. de næste fem år. Desuden vil verdens industridrivhuse, som bliver drevet af kunstigt lys, have et markedspotentiale på næsten 200 mia. kr. i 2024.


Rejste til Danmark for forskning
Dafni Avgoustaki stiftede først bekendtskab med vertical farming, da hun havde afsluttet sin kandidatgrad som landbrugsingeniør ved universitetet i Thessaly, Grækenland. Hun ønskede at forfølge en ph.d. inden for feltet, og hvis det skulle lykkes, måtte hun til Institut for Forretningsudvikling og Teknologi.

Det stod klart, da hun mødte energiforsker George Xydis, som er tilknyttet Center for Energiteknologier ved instituttet.

”Vertical farms kombinerer det bedste inden for teknologi, robotstyring, plantedyrkning og design for at reducere landbrugets globale fodaftryk. George Xydis var virkelig interesseret i vertical farms ud fra energiperspektivet,” siger Dafni Avgoustaki.

HVAD ER VERTICAL FARMING?

• Vertical farming er en metode, hvor afgrøder dyrkes i hermetisk lukkede systemer i f.eks. lagerbygninger. Det giver et sprøjtefrit slutprodukt, da der ikke kan opstå problemer med insekter.

• Systemet drives af kunstigt LED-lys.

• Vandtilførslen sker via hydroponics eller aeroponics-systemer, hvor planterne enten står i vand eller sprayes med vand i et rum, hvor luftfugtigheden er nøje afmålt. Metoden bruger 95 pct. mindre vand end i et traditionelt landbrug.
 

• Allerede nu skyder lodrette drivhuse op i verdens storbyer, hvor særligt asiatiske og amerikanske storbyer har taget
teknologien til sig.

 

 

Mere information:

Dafni Avgoustaki
ph.d.-studerende, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi
dafni_av@btech.au.dk
+45 52 52 13 08