Studerende pitchede projekter som del af Green Innovation Makers

En gruppe studerende fra forretningsspecialiseringen har i løbet af dette og foregående semester været en del af hhv. Green Innovation Week og Green Innovation Makers, som Elværket i Skive står bag. Under Skivemødet var de studerende på scenen, hvor de pitchede deres projekter.

De studerende blev budt velkommen i Elværket i Skive, hvor viceborgmester, Mogens Birkelund, efter morgenmaden gav en kort peptalk og bød holdet velkommen.

Herefter stod den på pitch for Salling Autogenbrug og Vækstteamet Skive. Vækstteamet understøtter Skiveegnens Vækststrategi og er én af de Green Challenges, som de studerende har haft mulighed for at arbejde med i semesterforløbet.

De sidste grupper pitchede i GreenLab-teltet på Skivemødet for Ebbe Kruse Vestergaard, Research Director fra GreenLab, og erhvervskonsulent Christopher Gade fra Business Skive samt for publikum i teltet.

Herefter var der mulighed for at lytte til Skivemødets debatter og samtaler samt at deltage i Skive Jobfestival.

Du kan læse mere om hhv. Green Innovation Makers og Green Innovation Week her.

Fotos: Green Innovation Makers.