Bekymring for vandforbrug ved energiproduktion

Vand bruges i produktionen af elektricitet over hele verden. Nye forskningsresultater indikerer, at vi ender i en global vandkrise inden år 2040, hvis vi fortsætter med at forbruge vand og producere energi på samme måde som nu.

29.07.2014 | Winnie Axelsen


To nye rapporter behandler sammenhængen mellem elektricitet og vandforbrug. Tre års forskning viser, at der i 2040 ikke vil være vand nok til både at slukke tørsten hos verdens befolkning og samtidig holde de vandkrævende energikilder kørende – i hvert fald ikke, hvis vi fortsætter med at gøre, som vi gør nu. Det er et sammenstød mellem konkurrerende fornødenheder: Vand og energi. Bag rapporterne står en gruppe forskere fra Aarhus Universitet, Vermont Law School og CNA Corporation i USA.

I de fleste lande er det produktionen af elektricitet, der sluger mest vand, da man bruger vandet til at nedkøle el-systemerne, hvilket undersøgelsen bekræftede. Faktisk findes der kun to systemer, der ikke har de vandkrævende nedkølingssystemer, nemlig vindenergi og solenergi.

Vil berøre 30-40 procent af verdens befolkning i 2020

De nye forskningsresultater viser imidlertid, at der ikke er gjort store tiltag i forhold til at registrere, hvor meget vand, der egentlig bruges på at holde diverse former for energiproduktion kørende. Forskernes primære anbefaling er derfor, at vi bør udskifte gamle energisystemer med langt mere vind- og solenergi.

”Det er et kæmpestort problem, at elsektoren ikke kortlægger, hvor meget vand den egentlig forbruger. Og da vi ikke har uanede mængder vand til rådighed, kan vi risikere en global vandkrise, hvis vi ikke gør noget snart,” udtaler professor Benjamin Sovacool fra Aarhus Universitet.

Ved at sammenholde forskningsresultaterne med prognoser over befolkningstal og vandmangel står det klart, at mange områder af verden vil mangle adgang til rent drikkevand allerede i 2020. Faktisk er forudsigelsen, at 30-40 procent af verdens befolkning vil være berørt af vandmangel i 2020, og der er risiko for, at klimaforandringer kan forværre situationen yderligere.

”Det betyder, at vi skal beslutte, hvad vi vil bruge vores vand på i fremtiden. Vil vi bruge det på at holde gang i vores kraftværker – eller bruge det som drikkevand? Vi vil ikke have vand nok til at kunne gøre begge dele længere,” understreger Benjamin Sovacool.

Forskerne peger på flere løsningsforslag

Rapporterne indeholder seks generelle anbefalinger, som forskerne bag undersøgelsen anbefaler, at beslutningstagere følger, hvis vi skal have en chance for at stoppe den negative udvikling og håndtere den forestående globale vandkrise:

  • Forbedring af energieffektivitet
  • Mere forskning i kølesystemer og afkølingscyklusser
  • Registrering af kraftværkernes vandforbrug 
  • Massiv investering i vindenergi 
  • Massiv investering i solenergi
  • Stop for brugen af fossile brændstoffer

Fokus på Frankrig, USA, Kina og Indien

I arbejdet med rapporterne har forskergruppen særligt fokuseret på fire case-studier i henholdsvis Frankrig, USA, Kina og Indien. I stedet for at undersøge situationen på et nationalt niveau har forskerne stillet skarpt på specifikke forsyningsværker og energileverandører. Det første skridt var at kortlægge landenes nuværende energisituation. Derefter foretog forskerne fremskrivninger og konsekvensberegninger, der rækker så langt som år 2040. Resultaterne af beregningerne er overraskende. Alle fire case-studier viser, at det ikke vil være muligt både at opretholde produktionen af energi og imødekomme efterspørgslen på vand.

Yderligere information

Yderligere information om undersøgelsen og links til rapporterne: www.cna.org/ewc

Spørgsmål på engelsk vedrørende rapporten og invitationer til debat om emnet kan rettes til:

Benjamin Sovacool, professor og centerleder for Center for Energiteknologi (CET)
Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences, AU Herning
Email: benjaminso@auhe.au.dk
Tlf: +45 8716 6915

Forskningsnyhed