Universitetsstuderende skal skabe nye forretningsmuligheder for minkbranchen

Tidligere minkavler Anita Kaag fik aflivet 22.000 mink. Nu skal en gruppe studerende ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ved Aarhus Universitet hjælpe hende og resten af landets minkavlere med at finde nye forretningsmuligheder til deres nedlukkede produktionsfaciliteter.

22.04.2021 | Rasmus Eriksen

Det nedlukkede pelserhverv skal have et 360 graders eftersyn af de studerende, som f.eks. kigger på at udnytte minkfarmernes erhvervsmæssige kompetencer i en anden kontekst. Foto: PR

Hvad stiller man op med de bygninger og faciliteter, der tidligere har rummet Danmarks mere end 1.100 minkfarme?

Dét spørgsmål har de forhenværende minkavlere stillet sig selv siden 4. november 2020, hvor alle landets mink måtte aflives. Nu vil en gruppe kandidatstuderende i teknologibaseret forretningsudvikling ved Aarhus Universitet i Herning hjælpe dem med at komme svaret nærmere.

I forbindelse med faget Technological Business Model Innovation (TBMI), hvor de studerende bliver sendt ud i erhvervslivet for at opbygge eller forbedre virksomheders forretningsmodeller, er en gruppe studerende i samarbejde med konsulentvirksomheden SAGRO i gang med at kigge på nye forretningsmuligheder for de tidligere minkavlere.

Den kommende tid skal de finde konkrete løsninger, som kan give minkavlere mulighed for at anvende deres produktionsfaciliteter i en helt ny forretningsmæssig kontekst.

”Det er en stor udfordring, men også en relevant problemstilling, som vi forhåbentlig kan give konkret input til,” siger Lasse Damsgaard Mikkelsen, en af de studerende i gruppen.

Han forklarer, at gruppen i samarbejde med SAGRO ikke kun skal undersøge potentialet i faciliteterne, men også give det nedlukkede pelserhverv et 360 graders eftersyn, hvor de studerende f.eks. kigger på at udnytte minkfarmernes erhvervsmæssige kompetencer i en alternativ kontekst og undersøge, hvordan de kan bringe deres erhvervsnetværk i spil.

Feltbesøg hos minkfarm
Den tidligere minkavler Anita Kaag i Bording fik aflivet sin bestand på 22.000 mink sidste år, da krisen i minkerhvervet indtraf. Hun er i dag vendt tilbage til sit tidligere job som sygeplejerske, men drømmen om at blive selvstændig igen lever stadig hos den forhenværende pelsproducent.

”Minkavl er ikke længere en mulighed, og hvis jeg kan opbygge en rentabel forretning med nogle af de samme ressourcer og faciliteter, som jeg allerede har til rådighed, er jeg meget lydhør,” siger hun.

Anita Kaag har allerede haft besøg af de studerende fra Aarhus Universitet, der har været ude i felten for at indsamle data. Hun håber, at besøget på den tomme minkfarm kan give de studerende nok input til, at de kan foreslå innovative forretningsmodeller til branchen.

”Det behøver ikke nødvendigvis at være inden for landbruget. Jeg er åben for at kaste mig ud i andre erhverv. Vi er måske ikke så gode til at tænke ud af boksen i minkbranchen, så det bliver spændende at se, hvad helt friske øjne kan se af forretningsmuligheder,” siger hun.

Konkrete forslag
I øjeblikket knokler de studerende, som snart kan kalde sig civilingeniører, hos SAGROS afdeling i Herning, hvor de udvikler muligheder, analyserer data og arbejder på konkrete løsningsforslag.

Hvad projektet præcist skal ende ud i, er endnu uvist, men rådgiver Michael Bach-Olesen fra SAGRO, der specialiserer sig i at rådgive landbruget, vurderer, at de studerendes arbejde nok skal bære frugt i en eller anden kontekst.

”Selv om vi bryster os af at være progressive, så kommer de studerende med et frisk syn på udfordringerne og er mindre bundne af praktiske udfordringer. Måske kan resultaterne af deres arbejde ikke bruges 1:1, men der vil være elementer, som vi kan arbejde videre med,” siger han.

Ifølge de studerende er det en spændende udfordring, som gruppen har sat sig for at løse, om end en af de mere krævende, da krisen i minkerhvervet stadig er så frisk, at branchens nye dynamikker stadig ikke er færdigforandret.

”Det betyder, at vi skal innovere på forretningsmodeller, som kan være lidt usikre, f.eks. når det kommer til elementer som netværk eller salgskanaler, som enten har eller snart vil ændre sig,” siger Lasse Damsgaard Mikkelsen.

Fakta om TBMI

• Et af kerneforløbene for studerende på civilingeniøruddannelsen i teknologibaseret forretningsudvikling (cand.polyt.).
• Her lærer de studerende at opbygge eller forbedre virksomheders forretningsmodeller med udgangspunkt i teknologi. 
• Højdepunktet er en såkaldt TBMI Challenge, hvor de studerende bliver sendt ud i i virksomheder i hele Midt- og Vestjylland for at løse konkrete problemstillinger for dem.

• Efterfølgende afleverer de studerende en rapport, som beskriver, hvordan virksomhederne kan drage nytte af nye forretningsmuligheder og teknologier. 
• TBMI Challenge bliver støttet af Færchfonden og AUHE MidtVest’s Støttefond.

Mere information:

Anders Frederiksen, professor og institutleder ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ved Aarhus Universitet i Herning, tlf: 6162 0207, afr@btech.au.dk.
Michael Emmervadt Bach-Olesen, økonomirådgiver ved Sagro, tlf; 23 61 01 90
mol@sagro.dk
Rasmus Eriksen, presse- og kommunikationskonsulent ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet, tlf. 2515 1297, rasmuseriksen@au.dk.




Talentudvikling