Offentligheden/ Pressen

Professor fra AU Herning bliver chefredaktør for nyt tidsskrift

Professor Benjamin Sovacool fra AU Herning bliver chefredaktør for et nyt tidsskrift med titlen "Energy Research & Social Science".

Benjamin Sovacool

Som chefredaktør for det nye tidsskrift "Energy Research & Social Science" vil Benjamin Sovacool føre an i arbejdet med at undersøge sammenhængen mellem energisystemer og det omgivende samfund. Tidsskriftet har til formål at afdække en række emner, der befinder sig i krydsfeltet mellem energiteknologier, brændstoffer og energiressourcer på den ene side og sociale processer og konstitutionsbetingelser på den anden. Dette indebærer også vidtrækkende forskning, der beskæftiger sig med forskellige grupper af energiforbrugere, folk som på den ene eller anden måde er berørte af energiproduktion, samfundsinstitutioner, skikke, vaner, adfærd og politik.

- Hvis samfundets energiproblemer strækker sig ud over teknologien og økonomien - hvis problemerne også bunder i vores politiske, sociale og etiske adfærd - så er problemerne meget mere komplicerede end som så. Og så skal vi hurtigst muligt finde nye veje til at forstå energisystemernes komplekse og ofte usynlige sociale dimensioner. Det er mennesker, der forbruger energi og ligger til grund for de globale klimaforandringer. Så for at vi skal kunne skabe helt igennem bæredygtige og fremtidssikrede energisystemer, er det nødvendigt, at vi også forstår de mennesker, der bebor denne planet, udtaler Benjamin Sovacool.

Bag tidsskriftet står forlaget Elsevier, som har speciale i at levere videnskabelige produkter inden for natur- og lægevidenskaben, forretningssektoren og den juridiske sektor.

Hvis du ønsker at læse mere om tidsskriftet eller indsende en artikel, klik her: http://www.elsevier.com/locate/erss.