Manden bag forløbet på første semester er Fabien Rezac. For ham handler samarbejdet om meget mere end et spændende virksomhedsbesøg.

For nye studerende, der måske er rejst hertil fra den anden side af kloden, handler første semester om at finde ud af, om de overhovedet hører til. Min opgave er ikke bare at undervise i modeller, men at hjælpe dem i overgangen til universitetet og tænde en nysgerrighed. Jeg prøver at vise dem, at der ligger store muligheder og spændende virksomheder lige uden for døren, forklarer han.

Omvejen til auditoriet

At Fabien brænder for at give de studerende tro på egne evner, hænger tæt sammen med hans egen vej ind i universitetsverdenen. Den var nemlig alt andet end snorlige.

Han voksede op i den tjekkiske grænseby A, spillede i et punkband, droppede ud af sit første studie i Prag og arbejdede en overgang som gartner i Manchester. Som ung manglede han både retning og selvtillid, men fandt efterhånden fodfæste og tog en bacheloruddannelse i Skotland. 

Under et julebesøg i hjembyen mødte han sin nuværende kone, Diana, og sammen besluttede de senere at søge mod Danmark. Hun blev optaget på designuddannelsen på VIA, mens han begyndte på kandidatuddannelsen i marketing og business innovation på AU Herning.

Han fortsatte som ph.d.-studerende på AU Herning og var undervejs på et længere forskningsophold ved University of Oxford. Herefter vendte han hjem, afleverede sin afhandling og blev ansat som adjunkt i organisation og ledelse.

Erfaringen med selv at have følt sig usikker på sin vej bruger han aktivt i mødet med de nye studerende:

Jeg vil give dem et trygt rum, hvor det er i orden at begå fejl. Målet er at få det bedste frem i hver enkelt studerende, uanset deres udgangspunkt, så længe de er villige til at gøre en indsats. De er måske ikke blevet draftet til NBA, men vi spiller, som om de er, siger han.

Den tilgang præger også det samarbejde, han har bygget op sammen med B&O.

Fra fem virksomheder til ét tæt samarbejde

Da Fabien overtog kurset Business Development Project, arbejdede de studerende med fem forskellige virksomheder. Han vurderede hurtigt, at de ville få mere ud af at gå i dybden med én.

Gennem tidligere undervisning på instituttet havde han allerede kontakt til Bang & Olufsen i Struer. Virksomheden var interesseret i at styrke kendskabet blandt de unge og vise, hvad den står for. For Fabien var det samtidig afgørende, at samarbejdet kom til at give værdi for begge parter.

Et partnerskab må aldrig være en vennetjeneste fra virksomhedens side. Virksomheder har deres egne mål, og som universitet skal vi forstå, hvad vi bringer til bordet. Hvis et forløb skal have en varig effekt, skal samarbejdet være gennemskueligt og give reel værdi for begge parter, forklarer han.

Efter det indledende besøg i Struer arbejder de studerende videre i grupper over flere uger. Forløbet afsluttes på campus i Herning, hvor repræsentanter fra Bang & Olufsen hører de studerendes fremlæggelser og giver direkte feedback på deres anbefalinger.

Opgaven tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger inden for blandt andet branding, bæredygtighed og forretningsudvikling. De studerende har for eksempel arbejdet med, hvordan B&O kan bruge hoteller som showrooms, og hvordan virksomheden kan udvikle sig fra et traditionelt designbrand til et moderne oplevelsesbrand.

Tæt på virkeligheden

For Fabien er samarbejdet med Bang & Olufsen et levende bevis på det særlige miljø på AU Herning. De studerende nøjes ikke med at besøge virksomheden. De arbejder med dens udfordringer over flere uger og præsenterer deres anbefalinger direkte for de mennesker, der arbejder med dem til daglig.

Den tætte kontakt til erhvervslivet er en bærende søjle for vores institut. Det er nærmest grunden til, at vi er her. At en global virksomhed åbner dørene på den måde for helt nye bachelorstuderende, er unikt. Og det viser de studerende fra dag ét, hvad deres fag kan bruges til i virkeligheden.

Det fandt hun på Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ved Aarhus Universitet i Herning, hvor hun i dag er ph.d.-studerende.

Hun har nu boet i Danmark i et år. Regnen var hun forberedt på, men den vestjyske blæst kom bag på hende. Den tager hun stadig bare én dag ad gangen.

Undersøger AI i praksis

I sit ph.d.-projekt undersøger Nisha, hvordan generative AI-værktøjer integreres i virksomheders daglige arbejde. 

Hun ser blandt andet på, hvordan medarbejdere eksperimenterer med sprogmodeller til at kvalitetssikre e-mails, strukturere mødereferater og håndtere fortrolige oplysninger på en ansvarlig måde. 

For Nisha er kontakten til virksomhederne afgørende for at forstå, hvordan AI-værktøjerne bliver brugt i praksis. Gennem Manufactory et vækstteknologicenter på AU Herning, hvor forskere og produktionsvirksomheder samarbejder om konkrete udfordringer fik hun tidligt adgang til både virksomheder og medarbejdere.

Det har haft direkte betydning for udviklingen af hendes ph.d.-projekt:

"Jeg er især glad for, at jeg fik muligheden så tidligt i mit forløb. Det har betydet, at jeg løbende har kunnet justere og skærpe min problemformulering. Det havde været meget sværere, hvis jeg selv skulle have etableret alle kontakter fra bunden og risikeret at blive sendt i vidt forskellige retninger," forklarer Nisha.

Mindre administration, mere forskning

Et tæt virksomhedssamarbejde kræver mere end kontakt. Aftaler om fortrolighed og adgang til data skal også være på plads. Her har Manufactory gjort en væsentlig forskel for Nisha.

"Fordi Manufactory formaliserer samarbejdet, er der klare aftaler på plads med virksomhederne, så jeg fra starten ved, hvilken adgang jeg har," forklarer Nisha og uddyber:

Det kan tage lang tid at etablere kontakten til virksomhederne og få blandt andet fortrolighedsaftaler på plads. Gennem Manufactory er det mere struktureret. Det betyder, at jeg kan bruge mindre tid på det administrative og hurtigere komme i gang med selve forskningen.

Virksomhederne åbner døren

Efter at have studeret i USA og arbejdet for tech-virksomheden Intel har den store åbenhed i det midt- og vestjyske erhvervsliv gjort indtryk på hende.

"Selv internt hos Intel var det utrolig svært at få adgang til data på tværs af afdelingerne. Men gennem Manufactory har jeg oplevet og jeg tror også, det er en del af den danske kultur at folk er meget åbne. Især når det gælder interviews, vil medarbejdere rigtig gerne snakke og dele ud af deres daglige rutiner," fortæller hun.

Samtalerne giver hende indblik i, hvordan medarbejderne rent faktisk bruger AI, hvilke muligheder de ser, og hvilke udfordringer der opstår undervejs. Samtidig får virksomhederne ny viden om en teknologi, der allerede er i gang med at ændre en lang række arbejdsopgaver.

Nisha samarbejder i dag med flere produktionsvirksomheder, blandt andre Arla. Hendes ph.d.-projekt forventes afsluttet i 2028.

Det lyder ligetil. Men hvordan bliver en gruppe enige om, hvad de skal prøve først? Hvem får ordet, når idéerne er mange? Og hvad gør de, hvis det første forsøg ikke virker?

Det er netop samarbejdet, der er i fokus, når ca. 45 førsteårsstuderende fra diplomingeniøruddannelserne Forretningsudvikling, BDE og Global ledelse og design af produktionsnetværk, GMM mødes til en workshop i faget Personlige og sociale kompetencer (PKO). 

Fordelt på fem grupper arbejder de sig gennem øvelser, der stiller forskellige krav til samarbejdet. De skal blandt andet afprøve katapulter, løse en opgave med sten og arbejde med tillid.

Bagefter vender de tilbage til det, der skete undervejs. Hvordan traf vi beslutninger? Fik alle mulighed for at bidrage? Og hvad kunne vi gøre anderledes næste gang?

Når gruppen ved mere end den enkelte

Svarene er en del af det, de studerende arbejder videre med i PKO. De undersøger, hvordan de selv kommunikerer, hvilke roller de tager i et team, og hvordan forskelle mellem mennesker kan blive en styrke i samarbejdet.

Et centralt spørgsmål er, hvordan et team kan bruge den viden og de idéer, som medlemmerne hver især bidrager med. Det kræver mere end at fordele opgaverne. De studerende skal også øve sig i at lytte, stille spørgsmål, gøre deres tanker forståelige for andre og justere kursen undervejs.

Det er kompetencer, de får brug for, når opgaverne bliver større end dem, de møder på workshoppen.

På BDE skal de studerende blandt andet udvikle idéer og undersøge, om de kan realiseres, sælges og betale sig. På GMM arbejder de med, hvordan virksomheder kan planlægge og forbedre deres produktion og supply chains. Og i studieprojekter med virksomheder skal de studerende kunne bruge hinandens forskellige perspektiver og træffe valg sammen.

Det arbejde begynder allerede på første semester. Også når opgaven umiddelbart bare er at få en tennisbold til at flyve lidt længere.

Som forsker havde han altid interesseret sig for virksomheder og arbejdet med data derfra. Så da han hørte om universitetsmiljøet i Herning og det tætte samarbejde med erhvervslivet, blev han nysgerrig.

Jeg havde hørt, at miljøet i Herning var tæt på industrien, og så tænkte jeg, at det skal da prøves af, fortæller han. 

Det blev til en stilling som professor og siden jobbet som institutleder. Men det, der trak ham til Herning dengang, er stadig det, der driver ham i dag. 

Det, der motiverer mig, er at skabe værdi for det samfund, vi er en del af. At komme ud og tale med virksomheder om de problemer, de står med, og se, hvordan vi som universitet kan bidrage og samtidig skabe ny viden.

Et problem er ikke et forskningsspørgsmål

Det lyder enkelt at bringe forskning og virksomheder tæt på hinanden. Find en virksomhed. Find en forsker. Sæt dem omkring samme bord. Sådan fungerer det bare sjældent.

Virksomheder kommer ikke nødvendigvis med et forskningsspørgsmål. De kommer med noget, der driller. En teknologi, de gerne vil have mere ud af. Data, de ikke ved, hvordan de kan bruge. En proces, der kan gøres bedre. Eller en idé, der måske kan udvikles til ny forretning, fortæller Anders.

Nogle af de problemer kan blive til forskning. Andre egner sig bedre til et studenterprojekt. Og nogle hører måske slet ikke hjemme på et universitet. 

Hvis en virksomhed har et problem, og vi kan sætte os ned og sige, at om 200 arbejdstimer har vi svaret, så ville jeg kalde det en konsulentopgave, siger han. 

For ham bliver det først rigtig interessant, når svaret ikke allerede findes. Når virksomhedens problem gemmer på et spørgsmål, der kan skabe ny viden. 

Tillid tager tid

For at få øje på det spørgsmål skal forskeren tæt på. 

Jeg har brug for dialogen med virksomhederne for at kvalificere de forskningsspørgsmål, jeg stiller. Det er vigtigt for mig at arbejde med problemstillinger, der har bid i det samfund, vi er en del af.

Det har Anders selv oplevet gennem sin forskning i personaleøkonomi. Her har adgang til virksomhedsdata blandt andet gjort det muligt at undersøge, hvordan medarbejderes performance, produktivitet og karriere understøttes af incitamenter. Men den slags adgang kommer ikke af sig selv.

Det tager tid at lære en virksomhed og dens udfordringer at kende. Det kræver tillid, hvis døren skal åbnes til viden og data. Og så skal både forskeren og virksomheden acceptere, at vi ikke nødvendigvis ved på forhånd, hvad der kommer ud af samarbejdet. Det er også det, der gør det svært, interessant og til forskning.

Da forskerens modeller mødte virkeligheden

Anders kom til Herning som forsker. At han senere skulle stå i spidsen for sit eget institut, var ikke en del af planen. Og for en professor, der forsker i mennesker, incitamenter og organisationer, blev lederjobbet lidt af et realitetstjek.

Allerede fra dag ét fandt jeg ud af, at der var dimensioner i mine modeller, som ikke helt matchede kompleksiteten i den virkelige verden, siger han og griner.

En styrke, der kan bringes mere i spil

De mange års erfaringer med at komme tæt på virksomhederne og forstå deres situation vil Anders gerne bringe endnu mere i spil. Blandt andet gennem Manufactory på AU Herning, et vækstteknologicenter, hvor virksomheder og forskere arbejder tæt sammen om konkrete produktionsudfordringer.

Virksomhedernes udfordringer passer sjældent ind i én faglig kasse. Og derfor ser han et stort potentiale i at koble instituttets relationer til erhvervslivet med andre fagligheder på Aarhus BSS og på tværs af Aarhus Universitet.

Vi har opbygget nogle processer og en struktur for at samarbejde med virksomheder. Men der kan sagtens være problemstillinger, hvor vi har brug for kolleger, som er mere tekniske end os, eller som kommer med andre perspektiver fra andre dele af universitetet, fortæller han.

Også de studerende skal tæt på

Når Anders skal pege på noget, han er særlig stolt af, vender han tilbage til de studerende. Hvert år arbejder omkring 500 studerende fra instituttet sammen med mere end 250 virksomheder som en del af deres uddannelse.

Det giver virksomhederne nye perspektiver, og de studerende får lov til at prøve deres faglighed af på noget, der faktisk betyder noget for en virksomhed. Nogle gange fører det videre til praktik, studiejob eller et job bagefter. Den kobling mellem vores uddannelser og virksomheder er jeg stolt af, at vi har fået til at lykkes.

Stadig på vej

Nu fylder Anders 50. Og når han ser tilbage på årene i Herning, er det ikke titler eller tal, han fremhæver.

Det har været utrolig berigende at være med til at bygge et institut op sammen med de mennesker og studerende, der er her, men lige så meget for at kunne bringe instituttet og Aarhus Universitet i spil i det samfund, vi er en del af. Og jeg føler stadig, at vi er på en udviklingsrejse, som kun lige er begyndt.

Teltene i skoven og universitetets egne laboratorier summede af liv, da eleverne fik mulighed for at prøve kræfter med alt fra eyetracking og genbrugssmykker til industrirobotter og 3D-print.

Teknologi i hænderne

I et af teltene stod ingeniør Simon Hauge fra virksomheden DAMRC. Her kunne eleverne få deres navne printet på keyhangers med en 3D-printer, mens de kunne følge processen.

De unge er meget interesserede i vores 3D-printer. De får en personlig ting med hjem og får samtidig et indblik i teknologien bag. Det synes de er ret fascinerende, fortæller Simon Hauge.

Og måske kan mødet med teknologien også plante et frø:

Vi håber selvfølgelig, at nogle af dem får lyst til at gå den vej og måske en dag bliver ingeniører eller teknikere.

Også lærerne satte pris på at rykke undervisningen ud af klasselokalet:

Eleverne synes, det er spændende, når de selv kan prøve tingene af. Og det er altid godt for dem at komme ud og opleve noget andet end den almindelige skoledag, siger Anders Bjerge, der er lærer på Sødalskolen.

Mere handlekraft i rygsækken

MakerFest handler ikke kun om robotter, printere og ny teknologi. Hos Fonden for Entreprenørskab blev eleverne sendt på tur mellem standene for at netværke, stille spørgsmål og samle idéer.

Tanken er, at eleverne får nye input og idéer med hjem, som de kan bruge til at arbejde videre med en problemstilling på skolen, forklarer programleder Henrik Thise.

Der var også plads til lidt praktisk kreativitet i teltet. Kunne eleverne folde en kop, ventede der nemlig popcorn eller chips som belønning.

Kobler hele kæden

For AU Herning er MakerFest blevet en succes, der bygger bro mellem uddannelsesniveauer og erhvervslivet. Institutleder Anders Frederiksen glæder sig både over den store opbakning og de mange nye deltagere:

MakerFest er blevet et fælles projekt, der binder hele kæden sammen fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser og virksomhederne.

Det er en fest for alle, der brænder for kreativitet, design, teknologi og innovation, uanset om man er studerende, virksomhed, fagnørd eller noget helt andet.

MakerFest 2026 blev arrangeret af AU Herning, VIA University College, Erhvervsakademi MidtVest og Fonden for Entreprenørskab med støtte fra AUHE Fonden, Færchfonden, Nordea-fonden, Nordjyllandsfonden, Herning Kommune og Bravida.

Tutorerne har stået klar til at vise rundt, svare på spørgsmål og give de nye studerende en god start på studielivet i Herning.

Tæt på virksomheder gennem uddannelsen

På AU Herning kommer mange af de studerende til at møde virksomheder allerede under uddannelsen. Det sker blandt andet gennem projekter, cases og praktikforløb.

For nogle fører samarbejdet til et studiejob. For andre bliver det den første kontakt til en kommende arbejdsplads i Midt- og Vestjylland.

Blandt årets nye studerende er holdet på den engelsksprogede bacheloruddannelse Economics and Business Administration. Her læser danske og internationale studerende sammen og bringer forskellige erfaringer og perspektiver med ind i undervisningen.

Velkommen til alle nye studerende på AU Herning. Vi glæder os til at følge jer gennem studietiden.

På billedet ses det nye hold på Economics and Business Administration sammen med deres tutorer.

Det er tre meget forskellige eksempler på den AI-forskning, der foregår på Aarhus Universitet.

Tirsdag den 11. august var AI-forskere fra hele universitetet samlet på AU Herning til kickoff for det nye AU AI Research Community. Fællesskabet er etableret af universitetsledelsen med det formål at styrke fokus på AI i forskningen og skabe bedre muligheder for samarbejde på tværs af Aarhus Universitet.

Forskellige fagligheder, fælles spørgsmål

Selvom en kræftforsker, en kulturforsker og en teknologiforsker bruger AI til vidt forskellige formål, møder de også nogle af de samme spørgsmål undervejs.

Adgang til data. Computerkraft og forskningsinfrastruktur. Nye metoder og værktøjer. Og hvordan AI udvikles og bruges ansvarligt i forskning.

Det er nogle af de områder, det nye AU AI Research Community skal skabe stærkere forbindelser omkring.

Mirko Presser, professor på AU Herning og medlem af styregruppen for det nye community, ser et stort potentiale i at bringe forskere fra forskellige fagområder tættere på hinanden.

AI udvikler sig utrolig hurtigt, og ingen af os kan følge med i alt inden for vores egne fagområder og samtidig vide, hvad der sker andre steder. Vi arbejder med forskellige spørgsmål, men vi kan have brug for de samme metoder, data eller teknologier. Derfor er der meget at hente ved at kende hinanden og dele erfaringer på tværs, siger Mirko Presser.

AU Herning bidrager med tæt kontakt til virksomheder

Kickoffet gav også deltagerne mulighed for at komme tættere på den forskning med AI og digitale teknologier, der foregår på AU Herning. Som en del af dagens program besøgte deltagerne laboratorier på campus, hvor forskere blandt andet arbejder med robotteknologi og extended reality.

AU Herning bidrager samtidig med mange års erfaring fra anvendt forskning og forskningssamarbejder med virksomheder, herunder inden for fremstillingsindustrien.

På AU Herning har vi en stærk tradition for at udvikle ny viden sammen med virksomheder. Det giver os et perspektiv på AI, hvor vi ikke kun er optaget af, hvad teknologien kan, men også af de udfordringer, den skal være med til at løse. Det perspektiv kan vi bringe ind i det fælles AI-miljø på AU, fortæller Mirko Presser.

Kickoffet var første skridt i arbejdet med det nye AU AI Research Community. På dagen pegede forskerne på behov og emner, som fællesskabet skal arbejde videre med.

På kandidatuddannelserne har 157 studerende allerede takket ja til at begynde på enten teknologibaseret forretningsudvikling eller it, kommunikation og organisation (ITKO). 

Samtidig er 72 studerende blevet tilbudt en studieplads på den nye kandidatuddannelse i medicin i Herning. De bliver en del af SUND+, hvor medicinstuderende fra Aarhus Universitet og sygeplejestuderende fra VIA University College får deres hverdag under samme tag. 

Nye studerende = nye muligheder for samarbejde

De nye studerende bliver en del af studiemiljøet i Herning, hvor uddannelse, forskning og erhvervsliv mødes. 

Gennem deres studietid får de mulighed for at arbejde med virkelige problemstillinger gennem projekter, praktikforløb og samarbejder med virksomheder. Samtidig får virksomheder mulighed for at møde og samarbejde med mennesker, der på sigt kan blive deres kolleger.

Årets tutorer er allerede i fuld gang med at gøre klar til at tage godt imod de nye studerende og sikre en god start på studielivet.

Vi glæder os til et nyt studieår med masser af liv på campus og gode samarbejder.

MakerStreet danner rammen for den tilgang: et sted hvor idéer kan testes, udvikles og blive til noget konkret.

Der har været noget i luften på AU Herning de seneste uger. Smil, kram og lettelse. Nogle med blomster i hånden. Andre med familie tæt på. Og den der stille fornemmelse af, at et kapitel er slut.

Fredag den 26. juni kulminerede det hele til dimissionsfesten, hvor vi samlede dimittender, familie og venner til en dag med klapsalver, sang og taler. Her blev flere års arbejde med projekter, eksamener og samarbejde med virksomheder sat i perspektiv og fejret sammen.

Og så var der talerne

Dagens program blev indledt af institutleder Anders Frederiksen, der bød velkommen og satte ord på både rejsen gennem studietiden og det, der nu venter dimittenderne på den anden side.

Årets festtaler var Jakob Nørgaard, afdelingsleder hos JN Data og ITKO-dimittend fra 2020. Han delte sine erfaringer om overgangen fra studieliv til arbejdsliv og de valg og muligheder, der følger med, når man står med et eksamensbevis i hånden.

There is not one correct way to succeed. There is only the challenge and opportunity of finding the role where you can become the best version of yourself. Take the time to celebrate this moment. Enjoy it fully. Enjoy your friends. Enjoy your families. Enjoy what you have achieved.

Senere holdt den nyudklækkede civilingeniør Julia Koch dimittendtalen. En personlig tale om fællesskab, om at finde fodfæste undervejs og om det unikke ved at studere på AU Herning.

Here, you call your professors by their first names (really had to get used to that), and theyre actually really approachable for questions, ideas and as sparring partners.

Faglighed og fordybelse blev hyldet

Efter taler og musik blev dimittenderne hyldet én efter én med håndtryk, klapsalver og lykønskningsbreve.

Blandt dagens højdepunkter var uddelingen af dimittendpriser til tre kandidater, hvis specialer har markeret sig som årets stærkeste:

• Prisen for bedste speciale på cand.polyt. gik til Alex Fredsgaard Skotner og var sponsoreret af Kyocera Unimerco.
• Prisen for bedste speciale på cand.it. (ITKO) gik til Mikkel Meineche Kristiansen og Frederik Thrane Møller og var sponsoreret af SMV Herning.

De 154 dimittender fordeler sig på følgende uddannelser:

• Diplomingeniør i forretningsudvikling (Business Development), BDE
• Diplomingeniør i global ledelse og design af produktionsnetværk, GMM
• Diplomingeniør i elektronik
• Diplomingeniør i elektrisk energiteknologi
• Cand.it. i it, kommunikation og organisation
• Cand.polyt. i teknologibaseret forretningsudvikling
• HD

Stort tillykke til alle dimittender. Vi er stolte af at have været en del af jeres studietid og ser frem til at følge jeres videre vej.