Aarhus Universitets segl

AU på verdensranglisterne

Der findes en række internationalt anerkendte verdensranglister, som måler universiteter i forhold til hinanden. Blandt mere end 17.000 universiteter på verdensplan er Aarhus Universitet i top 100 og 150 på flere ranglister, og af alle universiteter i EU ligger AU i top 25. 


AU scorer særligt højt inden for forskningskvalitet og uddannelse. Inden for internationalisering ligger AU ligeledes i toppen blandt verdens universiteter med en placering som nr. 45 på THE’s rangliste: ”Most International Universities in the World”.

Aarhus Universitet har fokus på seks af de mest toneangivende verdensranglister. Dette fokus bunder i ranglisternes transparente og kontinuerlige metoder, samt relevante indikatorer.

Ranglisterne vurderer fx forskningskvalitet, undervisningskvalitet og universiteternes omdømme. Indikatorer og metoder varierer imellem de forskellige ranglister. Hvordan ranglisterne specifikt adskiller sig fra hinanden kan ses under Verdensranglisternes metoder.


AU's aktuelle placering på 6 verdensranglister

VERDEN

EU

DANMARK

SHANGHAI

78

13

2

LEIDEN

169

30

3

NTU

102

21

2

QS

143

31

3

THE

109

25

2

US NEWS

109

23

2


AU's placering på verdensranglisterne 2014-2023

SHANGHAI

LEIDEN

NTU

QS

THE

US NEWS

2023 78 169 102 143 109 -
2022 69 134 107 161 117 109
2021 71 128 93 155 104 103

2020

69

110

87

147

106

105

2019

60

107

89

145

115

108

2018

65

111

89

141

123

106

2017

65

101

88

119

109

95

2016

65

97

86

117

98

108

2015

73

82

88

107

106

127

2014

74

68

87

96

153

-


Om verdensranglisternes metoder

Verdensranglisternes metoder varierer, og nogle ranglister ændrer med mellemrum opgørelsesmetode. Det betyder, at et universitets placering kan variere årene imellem, uden at det afspejler en reel forskel i universitetets virksomhed.

Shanghai

Ranglistens metode er meget stabil, fordi der ikke laves om på metoden fra år til år.

Ranglisten måler udelukkende på forskningsrelaterede indikatorer, og er bl.a. baseret på publikationsdata fra de ”våde” områder (sundheds- og naturvidenskab) og socialvidenskaberne. Den bruger ikke data for de humanistiske videnskaber, fordi det vil favorisere universiteter i engelsktalende lande. 

Ranglisten måler på seks indikatorer:

  • Nobelpriser og Fields Medals til alumner (10%)
  • Nobelpriser og Fields Medals til ansatte (20%)
  • Forskere med mange citationer i 21 brede emne-kategorier(se highlycited.com) (20%)
  • Artikler publiceret i Nature and Science (20%)
  • Publikationsdata fra Science Citation Index og Social Sciences Citation Index (20%)
  • Performance på ovenstående indikatorer pr. ansat forsker (10%)

Leiden

Leiden Universitetets opgørelse er ikke en rangliste i traditionel forstand, men i stedet en opgørelse af forskningsmæssig indflydelse (impact), fordi den primært fokuserer på universiteternes publicering. 

Den er interessant, fordi den isolerer publiceringsomfanget indenfor præcis de områder, som et universitet fokuserer på. Samtidig er den baseret på flere års dataudtræk, og tager højde for universiteternes størrelse og for forskelle i citationsmønstre på tværs af fagområderne.

NTU - National Taiwan University

NTU verdensranglisten måler universiteternes aktuelle forskningsstyrke og fokuserer udelukkende på forskningsartikler. Den har den fordel, at den anvender relativt nye publikationsdata.

Ranglisten måler på otte indikatorer:

  • Antal artikler i de foregående 11 år (10%)
  • Antal artikler i det foregående år (15%)
  • Antal citationer i de foregående 11 år (15%)
  • Antal citationer i de foregående to år (10%)
  • Gennemsnitligt antal citationer i de foregående 11 år (10%) 
  • H-index for de foregående to år (10%)
  • Antal highly cited papers (15%)
  • Antal artikler i de foregående to år i high-impact journals (15%)

QS

QS verdensranglisten måler primært universiteterne på deres omdømme blandt forskere og arbejdsgivere, samt på antal citationer og internationalisering.

QS måler på seks indikatorer:

  • Eksterne forskeres vurdering af universitetets forskning (spørgeskemaundersøgelse blandt forskere) (30%)
  • Antal citationer i videnskabelige tidsskrifter (20%)
  • Arbejdsgiveres vurdering af kandidater fra universitetet (spørgeskemaundersøgelse) (15%)
  • Antal studerende pr. forsker (jo færre, desto bedre) (10%)
  • Antal internationale studerende (5%)
  • Antal internationale forskere (5%)
  • Geografisk diversitet i internationale forskningssamarbejder (5%)
  • Dimittenders indflydelse og ledighedsgrad (5%)
  • Klima og social bæredygtighed (5%)

THE

THE’s rangliste måler både forskning, undervisning og videnoverførsel.

Times Higher udgav frem til 2009 THE-QS-ranglisten sammen med virksomheden QS. Fra 2010 udgives de som to separate verdensranglister.

Ranglisten måler 17 indikatorer, som er inddelt i fem grupper:

  • Undervisning (fem indikatorer, bl.a. en spørgeskemaundersøgelse blandt forskere) (29,5%)
  • Forskning (tre indikatorer, bl.a. en spørgeskemaundersøgelse blandt forskere (29%)
  • Forskningskvalitet (fire indikatorer, bl.a. citationer og andel højt citerede publikationer, der er iblandt de 10% mest citerede indenfor sit felt) (30%)
  • Internationalisering (andel internationale studerende, andel internationale ansatte og antal internationale sampublikationer) (7,5%)
  • Industrielt samarbejde (indkomst fra industrien og antal patenter) (4%)

US News

US News' er en rangliste, der nyder stor opmærksomhed i USA. Den er primært baseret på indikatorer, der relaterer til forskning. 

Ranglisten måler på 13 indikatorer:

  • Globalt forskningsomdømme (12,5%)
  • Regionalt forskningsomdømme (12,5%)
  • Publikationer (10%)
  • Bøger (2,5%)
  • Konferencer (2,5%)
  • Normaliseret citationsimpact (10%)
  • Total antal citationer (7,5%)
  • Antal top-10%-publikationer (12,5%)
  • Andel top-10%-publikationer (10%)
  • Internationalt samarbejde (5%)
  • Andel publikationer med internationalt samarbejde (5%)
  • Antal højt citerede publikationer, der er iblandt de 1% mest citerede inden for sit felt (5%)
  • Andel af publikationer, der er iblandt de 1% mest citerede (5%)