Ny Forskning: Benzindrevet drone øger flyvetiden med flere længder

På Aarhus BSS i Herning har en gruppe studerende formået at gøre, hvad ingen andre har kunnet før dem: De har udviklet en såkaldt hybrid-drone, som starter op på et lille batteri og flyver videre på en benzinmotor, og derfor kan flyve meget langt, inden den skal lades op igen.

02.05.2016 | Tine Bagger Christiansen

Studerende fra BTECH, Aarhus BSS i Herning har udviklet en hybrid-drone. Foto: Tine Bagger

”Droner på denne størrelse kan normalt kun flyve i kun 9 min. og i praksis betyder det, at man skal hurtigt tilbage og skifte batteriet, når man er ude at flyve. Benzin har derimod 60 gange så meget energi pr. vægtenhed som de bedste batterier, og derfor skal den drives på benzin i stedet,” fortæller lektor Hans Jessen Møller fra Institut for Forretningsudvikling og Teknologi på Aarhus BSS, der roser de studerende for deres opfindelse:

”Der findes én anden drone i verden, nemlig i USA, der også kan flyve i en time. Den er dog en del større. Ellers drives alle andre droner på strøm og ikke benzin. Dronen i USA koster dog 250.000 kr. og denne her kan laves til en ren kostpris under 2000 kr. Den kan laves så billigt, fordi det er standard-komponenter, som de studerende blot bruger på en ny og meget intelligent måde”, siger Hans Jessen Møller.

Droner kan spare penge og tid
Institut for Forretningsudvikling og Teknologi arbejder allerede nu med flere projekter, som dronen kan bruges til.

”I år samarbejder instituttet med Aarhus Kommune om at lægge planteolie ned i mågernes reder - for så vil mågerne ikke bruge dem - i et forsøg på at bekæmpe alle de måger, der er i byen. Droner kan også bruges til at inspicere planterne på marker for meldug, og derefter sende droner ud og ramme de områder specifikt. På den måde bliver det effektivt og sparer sprøjtegift. Det sidste arbejder vi lige nu på i samarbejde med Teknologisk Institut, ” fortæller Hans Jessen Møller.

Den tekniske udfordring
Udfordringen er at omdanne benzinen til strøm, som kan anvendes direkte i dronens eksisterende elektriske styringssystemer. Det har de studerende gjort ved at anvende en totaktsmotor, der yder en stor effekt i forhold til, hvad den vejer. Sådan en lille motor yder over 3 KW, og det er rigtigt meget set i forhold til størrelsen. Motoren trækker en generator, som løber mere end 30.000 omdrejninger pr. min. Den lille generator kan yde 4 KW, og det er rigtig meget koncentreret strøm.

Den strøm generatoren genererer, er dog af en kvalitet, som ikke direkte kan anvendes i dronens eksisterende elektriske styringssystemer. Derfor har de studerende videreudviklet på et system bestående af en række komponenter, som tilsammen sikrer, at strømmen har en tilfredsstillende kvalitet til at forsyne dronen med elektrisk energi. Resultatet er, at dronen nu kan flyve ca. 1 time imellem hver genoptankning, hvilket er en forøgelse af flyvetiden med en faktor 6.5.

Det er meningen, at de nye moduler til dronen skal laves som et kit, der kan tilkøbes og sættes på en eksisterende drone af samme type som den, der p.t. er Danmarks mest solgte dronetype. Kittet mangler dog at blive godkendt, før det kan komme i drift.

Fakta
Gruppen består af følgende medlemmer: Lene Hedegaard Jensen, Anton Kvist, Rasmus Andersen, Mads Lintrup Andersen fra Business Development Engineering studiet på Institut for Forretningsudvikling og Teknologi.     

Aarhus BSS