Fremtidens teknologier på dagsordenen i Herning

Den 27.-28. april inviterer Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus BSS til workshop om fremtidens teknologier. Workshoppen er for virksomheder i Herning og omegn og afholdes på vegne af CTIF Global Capsule (CGC).

24.04.2017 | Tine Bagger Christiansen

Den 27.-28. april inviterer Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus BSS til workshop om fremtidens teknologier. Foto: AU Foto

CGC-konferencen bygger bro mellem erhvervsliv og forskere og forventes at tiltrække folk fra erhvervslivet og den teknologiske sektor samt iværksættere og studerende. Konferencens fem sessioner dækker over forskellige tværfaglige områder inden for business, teknologi, medicin og samfundsvidenskab. På programmet finder man en række internationale deltagere, og emnerne har et bredt samfundsmæssigt perspektiv.

”Workshoppen giver mulighed for at diskutere og formidle nødvendigheden af divergerende teknologier og forretningsmodeller. Deltagerne vil blive præsenteret for fem sessioner om udvalgte emner og rundbordsdiskussioner, hvor de kan udveksle viden, give et samlet blik på dét at bygge bro mellem teknologi og erhvervsliv samt høre en række eksperters syn på emnerne”, fortæller stifter af CGC, Ramjee Prasad, som arbejder på instituttet i Herning.

De forskellige sessioner

  • Introduktion ved Gregory O'Brien, International Technological University, San Jose, USA
  • Cross-/Interdisciplinary Innovation
    Session chair: Milica Pejanovic-Djurisic, University of Motenegro, Podgorica, Motenegro
  • Systems and Networks
    Session chair: Ernestina Cianca, Executive Board Member, CTIF-Italy, University of Rome Tor-Vergata, Rome, Italy
  • Round table discussion: Future Technologies for Business Ecosystem Innovation Moderator. Neeli Rashmi Prasad, CEO, SPA Solution LLC, San Jose, USA
  • Convergence/Integration
    Session chair: Helga Melcherts, Varias Consulting bvba, Antwerp, Belgium
  • Business Ecosystems
    chair: Annabeth Aagaard, Associate Professor, Department of Business Development and Technology, Aarhus University, Herning, Denmark

Programmet byder også på underskrivelsen af ”a memorandum of understanding” (MoU) mellem Aarhus Universitet og en indisk delegation med henblik på et fremtidigt samarbejde inden for en række aftalte områder:

  • Uddannelse af ph.d.er, MSc og bachelorstuderende
  • Eksisterende ph.d.-uddannelser, der er til rådighed under Aarhus Universitets ph.d.-skoler
  • Fakultetsudveksling, studieture af Vishwaniketan fakultetet fra Indien og studerende mv,
  • Bestræbelser på at opnå ekstern finansiering af fælles aktiviteter som forskningsprojekter, netværksaktiviteter, stipendier, kurser og fakultetsudveksling.
  • En række indiske forskere vil blive registreret på ph.d.-skolen på Aarhus Universitet
  • Forskere fra Aarhus Universitet vil blive finansieret af indiske virksomheder

Læs mere

Fakta
CGC er en verdensomspændende forening, der samler akademikere og forskere med henblik på at skabe et tættere samarbejde mellem virksomheder og forskning.

CGC (CTIF Global Capsule) er en non-profit forening.
Visionen om CGC bygger på lederskab og potentialet om at opfylde samfundets behov for kommunikation i forhold til at vise lederskab på områder, der også dækker tværfaglig multi-business modellering. Missionen er at udvikle forskningsaktiviteter på nationalt og internationalt plan, med en specialist- og en tværfaglig tilgang til informations- og kommunikationsteknologi (IKT).

Yderligere oplysninger

Professor Peter Lindgren
Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus BSS
Mail: peterli@btech.au.dk
Mobil: +45 2944 2211

Forskningsnyhed